Det er vigtig at opretholde en god mundhygiejne for at undgå sygdomme i tænderne og deres støttevæv. Selvom mange muligvis glemmer at bruge tandtråd dagligt, er det altså virkelig en god idé. Da det hjælper væsentligt på vedligeholdelse af dine tænder og på forebyggelse af eventuelle huller. Jeg har erfaret, at en del af mine patienter også er i tvivl om hvordan tandtråden bruges korrekt. Derfor har jeg samlet nogle gode råd til jer, som forhåbentlig vil hjælpe:

– Brug ca. 20-30 cm tandtråd per gang én gang om dagen.

– Brug tandtråden når du har tid. Du skal ikke skynde dig og du skal vælge det tidspunkt på dagen, som passer dig bedst. De fleste mennesker finder det ideelle tidspunkt, ved sengetid.

– Undgå at presse tandtråden ned i tandkødet, men sørg i stedet for, at tråden ligger op ad tanden og følger tandens krumning.

– Når du bruger tandtråd er det vigtigt at benytte en let “save” bevægelse, så du er sikker på at få det hele med. Pas på med at gøre det for kraftigt, da det kan skade dit tandkød.

– Er du træt af at snøre tandtråden fast om pegefingrene eller synes du at det er for besværligt, kan du prøve en plasticholder, hvor tandtråden er spændt ud på forhånd.

– Når du har børstet dine tænder om aftenen, så lad være med at skylle munden lige efter, men brug tandtråden i stedet så resterne af tandpastaen som sidder på dine tænder kommer ind i mellemrummene. Skyl så derefter munden med vand for at fjerne de løsnede madrester.

Har du andre spørgsmål til brug af tandtråd eller mundhygiejne, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 39202320.

En tand har fem flader. Tandbørsten kan kun nå de tre flader, så de flader der vender mod hinanden, skal rengøres på anden vis, alt efter hvor meget plads der er.
(Figur venligst lånt fra Tandlægeforeningen.dk)