Alarmen på din telefon ringer, og du vågner langsomt. Det første, du mærker, er en mild smerte i kæberne og en let hovedpine. Dine tænder føles ømme, som om de har arbejdet hårdt hele natten. Form mange danskere er dette en velkendt start på dagen.

Hvad er en bideskinne?

En bideskinne er en tynd, gennemsigtig skinne, der bæres over tænderne, typisk om natten. Denne skinne er beregnet til at beskytte tænderne mod slid og skader forårsaget af tænderskæren.

Bideskinner fungerer som en beskyttende barriere mellem over- og underkæbens tænder, hvilket fordeler trykket jævnt og reducerer belastningen på kæbeled og muskler. De er fremstillet specifikt til den enkelte patients tandsæt for at sikre optimal komfort.

Hos Østerbro TandlægeCenter er vi eksperter i at fremstille bideskinner af høj kvalitet.

Hvad gør en bideskinne?

Der er gode grunde til at bruge en bideskinne, når du skærer tænder om natten. Her er af de vigtigste:

  1. Tænderne beskyttes: Forebygger slid og skader på tænderne forårsaget af tænderskæren
  2. Aflaster kæbeleddet: Reducerer belastningen på kæbeleddet og lindre muskelspændinger
  3. Mindsker smerter og ubehag: Kan hjælpe med at reducere spændingshovedpine, kæbesmerter og nakkespændinger relateret til tænderskæren
  4. Forbedrer søvnkvaliteten: Kan bidrage til en bedre søvn ved at mindske tænderskæren
invisalign bideskinne

Brug af bideskinne og tilvænningstid

En bideskinne afhjælper generne og er effektiv til at beskytte tænderne mod slid og lindre symptomer på tænderskæren.

Når du får udleveret din skræddersyede skinne hos tandlægen, vil vi instruere dig grundigt i, hvordan du indsætter bideskinnen, så den sidder behageligt samt hvordan du tager skinnen ud.

Typisk bæres bideskinnen om natten, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bruge den i kortere perioder i løbet af dagen, hvis du bider hårdt sammen her. Tilvænningstiden varierer fra person til person, men de fleste vænner sig til den inden for få dage eller uger.

I begyndelsen kan du opleve let ubehag i dit tandsæt, mens nogle også kan opleve øget spytproduktion. Disse symptomer aftager normalt hurtigt.

Hvor længe skal jeg bruge den?

Tænderskæren kan være en kronisk tilstand, der ikke nødvendigvis forsvinder af sig selv. Derfor anbefales det at fortsætte med at bruge bideskinne, så længe symptomerne er til stede.

Det er vigtigt at huske, at selv hvis symptomerne aftager, kan tænderskæren vende tilbage, hvis brugen af bideskinne ophører for tidligt. Din tandlæge vil kunne vejlede dig i, hvor længe du bruger bideskinnen, og hvilke alternativer der evt. kan være, hvis du ønsker en anden behandling.

østerbro tandlægecenter

Årsagen til tænderskæren

Selvom der er blevet forsket meget på området, kender man med sikkerhed ikke årsagen til, hvorfor nogle personer skærer tænder. Det menes, at tænderskæren hænger sammen med noget i centralnervesystemet, og at det kan påvirkes af nikotin, medicin, psykologiske forhold og koffein.

At skære tænder er et problem, fordi det kan føre til betydeligt slid på tændernes emalje, hvilket øger risikoen for følsomme tænder, revner og andre skader. Den konstante belastning på kæbeleddet kan desuden resultere i kroniske smerter, hovedpine og kæbeledsproblemer.

Derfor er det en god idé at bruge en bideskinne, hvis man skærer tænder om natten og / eller om dagen.

Symptomer på at du skærer tænder

Er du i tvivl om, hvorvidt du skærer tænder, og om du derfor har brug for en skinne? Så er der nogle symptomer, du kan lægge mærke til:

  • Ømme kæbemuskler: Du kan opleve stivhed eller ømhed i kæben, især om morgenen. Dette skyldes overanstrengelse af kæbemusklerne under nattens tænderskæren
  • Hovedpine: Gentagne spændinger i kæbe- og ansigtsmuskler kan føre til hyppig hovedpine.
  • Slid på tænderne: Tænderne kan vise tegn på unormalt slid, især på tyggefladerne
  • Søvnforstyrrelser: Du eller din partner kan bemærke lyden af tænderskæren om natten, hvilket kan forstyrre søvnen

Vi kan på baggrund af dine symptomer og en undersøgelse af dine tænder komme med en vurdering af, om du skærer tænder om natten.

Hvad koster en bideskinne ved tandlægen?

En hård bideskinne i hård akryl eller i hård plast er den bedste løsning, hvis du skærer tænder og gerne vil forebygge skader på tænderne. Behandlingen er skånsom, og du vil hurtigt vænne dig til at bære skinnen. Det er rent økonomisk også en overkommelig tandbehandling.

Vi fremstiller en personlig og billig bideskinne til dig og sørger for kontrol til en konkurrencedygtig pris. Vil du have et tilbud, inden du takker ja til at få en bideskinne hos Østerbro TandlægeCenter, så skal du kontakte os.

Pleje og vedligeholdelse

Start hver morgen med at rengøre din skinne grundigt med en tandbørste uden at bruge tandpasta. Undgå kogende vand, da det vil deformere skinnen. Skyl den omhyggeligt og opbevar den i den medfølgende æske, når den ikke er i brug. Dette beskytter mod bakterievækst og fysiske skader.

Levetiden for en skinne kan variere, men i forbindelse med de rutinemæssige kontrolbesøg sørger vi for at vurdere bideskinnens stand.