Hvad ved du egentlig om syreskader på dine tænder? De fleste af os ved godt, at CocaCola er tændernes værste fjende. Men hvad ellers? Tandlægeforeningen har lavet en plakat, der giver dig et hurtig overblik, så undgår du at udsætte dine tænder for et syrebad.
Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små slurke af en drik over lang tid og dermed udsætte dine tænder mange gange for syrepåvirkningen. På den måde kommer dine tænder faktisk til at ligge i et ”syrebad”, og det er skadeligt.
Nogle produkter er værre end andre og det er svært at smage, om et produkt har et højt syreindhold. Man måler syreindholdet ved pH-værdien – jo laver pH-værdien er, jo mere sur er det og jo mere skader det.