Der findes adskillige myter om tænder og mundhygiejne og det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har derfor opstillet de mest væsentlige myter jeg kommer ud for, når mine patienter besøger mig.

1. Cola ætser tænderne

… Og overdrivelse fremmer forståelsen. Det er ikke fordi, at tænderne fysisk ætses, hvis du drikker meget cola, men det gør din emalje derimod og dét er sandheden. Cola indeholder nemlig fosforsyre og kulsyre og du kan derfor på sigt risikere at miste dine tænder, hvis dit indtag af sodavand er på en daglig basis. Et godt råd er at drikke colaen med sugerør, eller det hele på én gang, da det mindsker risikoen for huller i tænderne og nedslidt emalje – og skyl gerne munden eller drik et glas vand bagefter.

2. Jo mere tandpasta på tandbørsten, jo bedre 

… Og til sidst står du med massere af skum i munden, at det næsten er for meget. Tandpastaens mængde skal være moderat, gerne på størrelse med din lillefingernegl. Det altafgørende er i sidste ende ikke om hvor meget tandpasta du bruger, men hvordan du børster dine tænder.

3. Man får hvidere tænder hvis man børster kraftigere, længere og flere gange om dagen end morgen og aften

Sandheden er, at det faktisk skader mere end det gavner. Ved at børste hårdt og længe, slider man mere på tænderne og risikerer, at tandkødet trækker sig sammen og skaber blottede tandhalse, som derefter kan give isninger i tænderne. Hvis du er i tvivl om din børsteteknik er korrekt, kan din tandlæge vise dig det. Ved at børste flere end to gange om dagen, slider du også unødvendigt på dine tænder, så hold dig kun til morgen og aften. Mangler du en lidt friskere ånde efter frokost, kan du skylle/gurgle munden i 30 sekunder og derefter tage et stykke tyggegummi.

5. Det er dyrt at gå til tandlæge

… er der mange der mener. Men hvis du passer godt på dine tænder og går regelmæssigt til tandlæge, så mindsker du automatisk dine tandlægeregninger. Tit og ofte er folks forestillinger om behandlingernes pris højere end den oprigtige så ring eller skriv altid til os, hvis du har spørgsmål.

6. Det er kun sukker fra slik, der giver huller i tænderne

…. er en god og gammeldags myte, som er helt misforstået. Frugtsukker er nemlig også skadeligt for dine tænder. Igen skal det lige pointeres, at overdrivelse fremmer forståelsen og undersøgelser viser, at spiser man omkring 15 æbler om dagen, svarer det til samme skadelighed på din tænder som hvis du drak en liter cola dagligt. Det er dog altid en god idé at have tanken om frugtsyre in mente, så det indtages med måde.En god ide er, at skylle munden efter frugtindtag.

7. Sølvplomber er giftige og bør udskiftes 

Dette er ikke en myte, eftersom Sundhedsstyrelsen forbød brug af sølv (amalgam) i 2008. Grunden til at det er blevet forbudt, er fordi sølvfyldninger med årene kan udvide sig og risikere at tanden revner. Fordelen ved at anvende plast er til dels at det er et kosmetisk pænere udtryk og har en bedre holdbarhed.

Har du andre spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på klinikken på tlf. 39202320.