Har du mistet en eller flere tænder, og føler du, at dit smil ikke længere er det samme? Hos Østerbro TandlægeCenter kan vi sætte os ind i, hvor vigtigt det er at føle sig tryg og selvsikker i dit smil.

En tandprotese kan være den ideelle løsning for at genskabe både tyggefunktion og for at optimere det æstetiske udtryk af dit tandsæt.

Vi kan hjælpe, hvis du ønsker at få fremstillet en tandprotese i København. Vi holder til på Østerbro i København og har stor erfaring med faste- og aftagelige tandproteser.

Hvad er en tandprotese?

En tandprotese er en kunstig løsning, der er en erstatning for én eller flere mistede tænder. Protesen sidder fast og giver dig mulighed for at tygge og tale som før, samtidig med at den ser naturlig ud.

Mange vælger tandproteser for at genvinde selvtilliden og forbedre deres udseende samt for igen at kunne spise, hvad de har lyst til uden smerter og ubehag.

Det antages, at omkring 900.000 danskere har kunstige tænder. Hver femte dansker over 30 har mindst én tandprotese. Alle patienter, der oplever tab af tænder, kan få glæde af en tandprotese.

Det gælder også patienter over 90 år, idet alderen er uden betydning for et flot resultat.

Typer af tandproteser

Når det kommer til tandproteser, findes der flere typer, der hver især har deres individuelle fordele:

  • En helprotese erstatter alle resterende tænder med protesetænder
  • En delprotese erstatter én eller få tænder

Det er vigtigt at vælge med omhu, da den rette løsning kan gøre en stor forskel for din livskvalitet. Vores erfarne tandlæger kan forklare forskellene og nævne fordele og ulemper ved alle tandproteser.

Delproteser

En delprotese er en type protese, der hjælper dig med at erstatte manglende tænder, når du stadig har nogle naturlige tænder tilbage.

Delprotesen fungerer som en naturlig forlængelse af dit eksisterende tandsæt. Delproteser kan enten sidde fast via tryklås på implantater eller på dine egne tænder.

Selvom der kun mangler en eller få tænder, kan det give problemer med at tale og tygge. Dette kan være psykisk og socialt hæmmende, og derfor er det udbredt at få lavet en delprotese.

Helproteser

En helprotese, som mange kender som gebis, er en ideel løsning for dem, der har mistet størstedelen eller alle deres tænder.

Helprotesen giver dig muligheden for at få dit smukke smil tilbage og igen kunne nyde dine yndlingsretter, tale frit og smile selvsikkert uden bekymringer.

Hvis du står over for at skulle vælge en helprotese, er vi hos Østerbro TandlægeCenter her for at hjælpe dig med en skræddersyet løsning, der passer til dine behov.

Fordele ved en fastsiddende tandprotese

En fastsiddende tandprotese tilbyder flere fordele, der kan gøre en stor forskel for din livskvalitet.

Her er nogle af de mest markante fordele:

  • De sidder sikkert på plads, hvilket betyder, at du kan spise og tale uden bekymringer for, at de glider ud eller på anden vis er til gene.
  • Det er økonomisk en meget fordelagtig løsning sammenlignet med alternative behandlinger.
  • De kan laves, så de til forveksling både ligner og føles som dine naturlige tænder.

Tandprotese med tryklås

Hos Østerbro TandlægeCenter kan vi opfylde behovet om en tandprotese med tryklås.

Vi har vores egen implantatklinik, hvor vi kan sætte din protese fast med implantater. Protesen kommer med et tryklås-system, som klikkes fast i kæben med fire implantater i overmunden og to i undermunden.

En af fordelene ved en tryklåsprotese er, at der ikke er nogen begrænsninger for, hvad du må spise.

Derfor er en tandprotese med tryklås et godt valg for dig, der drømmer om en hverdag, hvor du ikke vil føle dig begrænset af dine kunstige tænder.

Løft din livskvalitet med flotte, kunstige tænder

Forestil dig at kunne smile frit og selvsikkert igen. Når du ser dig selv i spejlet og ser et smukt smil, vil det ikke kun ændre dit udseende, men også hvordan du føler dig indeni.

Tandproteser giver dig muligheden for at nyde livet fuldt ud, så du kan spise og tale uden bekymringer.

Overvejer du at få lavet en tandprotese, så du kan få dit drømmesmil? Så kontakt os – vi kan dække behovet for en tandprotese i København.

Hvad koster en tandprotese i København?

Prisen for en tandprotese hos Østerbro TandlægeCenter varierer afhængigt af flere faktorer. Vi anbefaler, at du kommer forbi til en uforpligtende konsultation, hvor vi samtidig kan give dig et prisoverslag.

Du kan benytte dig af vores finansieringsløsning, som vi udbyder i samarbejde med en anerkendt kreditgiver. Med denne finansieringsløsning kan du dele betalingen af din tandprotese op i mindre bidder.

Hvor lang tid tager det at vænne sig til en tandprotese?

At vænne sig til en tandprotese kan tage lidt tid – typisk mellem nogle uger til et par måneder, afhængigt af den enkelte person og typen af protese.

I starten kan du opleve en følelse af ubehag eller tryk, men dette vil gradvist aftage, efterhånden som din mund tilpasser sig. Det er helt normalt at have brug for tid til at lære at tale og spise med protesen.

Husk at kontakte din tandlæge, hvis du oplever smerter eller gener, som bekymrer dig.

Værd at vide om rengøring af tandproteser

At holde din tandprotese ren er vigtigt for både din mundhygiejne og protesens holdbarhed. Husk at skylle din protese efter hvert måltid for at fjerne madrester.

Brug desuden en blød tandbørste eller en speciel protesebørste til at rengøre protesen forsigtigt med en mild sæbe eller et renseprodukt – almindelig tandpasta kan skade dem.

Din tandprotese bør børstes og rengøres to gange om dagen, gerne morgen og aften.

Book tid til en protesebehandling på Østerbro

Vil du gerne have lavet en tandprotese i København? Men frygter du, at behandlingen vil være forbundet med store smerter og gener?

Hos din lokale tandlæge på Østerbro kan vi berolige dig med, at du får en smertefri behandling med bedøvelse. I langt de fleste tilfælde kan du spise helt normalt med det samme.