Hvis en svækket tand trænger til støtte, kan en tandkrone være den optimale løsning.

Tandkroner er i stand til at genskabe tandens styrke, funktion og look, hvilket gør en krone på en tand til en yderst effektiv behandlingsmetode for dig.

Hos Østerbro TandlægeCenter tilbyder vi kronebehandlinger samme dag af høj kvalitet, hvor vi kombinerer en avanceret teknologi med vores store faglighed.

Hvad er en tandkrone?

En tandkrone er en “hætte” eller “omslag”, der dækker hele den synlige del af en naturlig tand.

Formålet med en krone er at genskabe tandens hårdhed, hvis tandens rod er beskadiget. En krone omslutter hele tanden, hvor den fungerer som en beskyttende hinde til den præparerede tand.

Hvordan fungerer en tandkrone?

Når en rodbehandlet tand har mistet for meget af sin oprindelige substans, traumer eller noget helt tredje, bliver den mere sårbar, når tanden udsættes for belastning og risikerer at knække.

En tandkrone omslutter den svækkede tand og fordeler trykket mere jævnt, så tanden kan modstå belastninger uden at gå i stykker. Derudover kan en krone også forbedre tandens udseende.

Alle tænder belastes dagligt med omkring 3.000 tyggetryk. Dette stiller høje krav til dine tænder, og det stiller ligeledes meget høje krav til dine tandkroner, hvis du vælger at få lavet en kronebehandling.

Hos Østerbro TandlægeCenter er du sikret en langtidsholdbar kronebehandling.

Hvilke typer porcelænskroner findes der?

Der findes flere forskellige materialer, der kan bruges til at fremstille en tandkrone, og valget afhænger af den specifikke situation og tandlægens vurdering af den eksisterende tand.

Der findes fuldkeramiske porcelænskroner (kroner i rent porcelæn) og metalkeramiske kroner (porcelænskroner lavet på et fundament af metal).

Ønsker du mere viden om forskellen på ovenstående typer porcelænskroner, og hvilke fordele og ulemper der er ved dem, kan du altid kontakte os.

Hvornår er en tandkrone nødvendig?

En tandkrone kan være nødvendig i forskellige situationer:

Rodbehandlede tænder

Når en tand har gennemgået en rodbehandling, mister den en stor del af sin naturlige styrke og struktur.

Rodbehandlede tænder er derfor mere tilbøjelige til at briste, og en krone er ofte nødvendig for at beskytte dem og dermed undgå, at tanden knækker.

Store fyldninger eller traumer

Hvis en tand har mistet en betydelig mængde af sin oprindelige tandsubstans på grund af store fyldninger eller et traume, kan en krone være den bedste måde at genskabe tandens styrke og form.

Dybe revner i tanden

Dybe revner, også kaldet infraktioner, kan svække tanden og øge risikoen for brud. En krone kan i sådanne tilfælde holde tanden sammen og forhindre yderligere skade.

Misfarvede eller misformede tænder

Hvis en tand har en uheldig form eller er misfarvet, kan en krone genoprette et naturligt og flot udseende.

Sådan monteres en tandkrone

Processen med at få monteret en tandkrone behøver ikke at være lang eller indebære mange tandlægebesøg. Første step er at afklare, hvorvidt du har brug for en tandkrone.

Anbefales en kronebehandling, kan vi rådgive dig om, hvilken tandkrone der er den rigtige for dig. Derefter vil den egentlige kronebehandling kunne igangsættes.

Processen er som følger:

  1. Vi scanner det sted, hvor kronen skal sidde.
  2. Computeren beregner den form for krone, du skal have.
  3. En lille fræser skærer den nøjagtige form og sikrer en naturlig farve på tandkronen.
  4. Kronen sættes på med en stærk plastcement. 

Hvor længe holder en tandkrone?

Det kan variere, hvor længe en midlertidig tandkrone holder.

I de fleste tilfælde har tandkroner en holdbarhed på flere årtier, men den konkrete levetid for en tandkrone afhænger bl.a. af patientens slid og bid.

Skærer man tænder om natten, kan det påvirke holdbarheden negativt.

Vælg en tandkrone af høj kvalitet

Selvom en tandkrone er en større investering, er det vigtigt at vælge en løsning af høj kvalitet. Billige kroner kan ofte have dårligere styrke og vil have en markant kortere levetid end tandkroner af højere kvalitet.

Hos Østerbro TandlægeCenter tilbyder vi kun tandkroner af topkvalitet for at kunne levere en langtidsholdbar kronebehandling, der fuldender dit smil og giver dig selvtillid.

Hvad koster en tandkrone?

Prisen for en tandkrone varierer afhængigt af materialerne, der anvendes, samt antallet af kroner, der skal fremstilles. Du kan i vores prisoversigt se, hvad det vil koste dig at få lavet en tandkrone.

Kan jeg få tilskud til min tandkrone?

Ja, du kan muligvis få tilskud til din tandkrone. Hvis du har tegnet en tandforsikring eller er medlem af “danmark“, kan du få dækket en del af udgifterne til din kronebehandling.

Hvor stor en del af regningen du kan få dækket, afhænger typisk af, hvilken tilskudsgruppe du befinder dig i, eller hvilken konkret forsikring du har tegnet.

Vi tilbyder også billig finansiering, så du kan dele betalingen af din tandbehandling op.

Få en ny tandkrone på én dag i København

Hos Østerbro TandlægeCenter har vi investeret i avanceret CEREC-teknologi, som gør det muligt at fremstille og montere en ny tandkrone på blot ét enkelt tandlægebesøg.

Ved at anvende avanceret scanning og computerstyret fræsning kan vi skræddersy en krone, der passer perfekt til dit tandsæt, uden du behøver at vente i ugevis.

Dette sparer dig for besvær, ekstra bedøvelser og giver et hurtigere og mere komfortabelt forløb.

Smertefri kronebehandling

Vi forstår, at nogle patienter kan være nervøse for tandlægebesøg, især når der er tale om mere omfattende behandlinger som kronebehandlinger.

Derfor lægger vi stor vægt på at gøre hele forløbet så smertefrit og behageligt som muligt.

Vi udfører altid tandbehandlingen i dit tempo, og sørger på forhånd for at sætte dig grundigt ind i forløbet, når tanden slibes, så du er tryg ved situationen.

Høj præcision takket være avanceret computerteknologi

Ved at benytte CEREC-teknologi kan vi opnå en langt højere præcision i vores kronebehandlinger, sammenlignet med traditionelle metoder.

Computerstyrede systemer giver os mulighed for at fremstille kroner, der matcher din tand perfekt – både i form og farve. Dette minimerer risikoen for komplikationer og giver et mere holdbart resultat.

Vi bruger en særlig keramisk porcelæn, der har samme hårdhed og udseende som eksisterende tænder.

Brug for en akut tandlægetid?

Hvis du har et akut tandproblem, er du altid velkommen til at kontakte os hos Østerbro TandlægeCenter. Vi sørger for at finde tid til dig hurtigst muligt, så du kan få den nødvendige behandling.

Du kan f.eks. booke tid til en ny tandkrone med kort varsel.